Nå men Bjarke stak simpelthen i et kæmpe HYL....rystede fuldstændig og græd som pisket... hold da op en forskrækkelse at få... han var helt utrøstelig... Nina (vores SP) smilede over hele femøren og klappede i sine små hænder og roste mig/ham... forvirringen var stor.
Men han tager åbenbart sine mentale spring NOGEt forskudt af hinanden, for at er så begyndt at blive bange for fremmede
Hun forklarede det med at "normalt" er Bjarkes barriere for hvem der er fremmede de samme som mine, men i og med at han lige pludselig er blevet bevidst, overskrides hans barriere, når jeg rækker ham til en jeg har tillid til og kender, men som han ikke kan huske... derfor bliver han ked af det....
Og ja det fortsatte så om formiddagen da jeg var i mødregruppe og en af pigerne tager ham med ind fra barnevognen mens jeg står ved siden af... siger bare... den underlæbe kom promte i et omvendt U... oh my.... sikke en bevidst søn lige pludselig at have, det skal man altså lige vende sig til!
Plejer at lade ham gå fra arm til arm hvis folk gerne vil sige hej til ham, men det er vidst mest "sikkert" fra mors arm nu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar