Den store dreng er begyndt i 1. klasse. I den anledning er de begyndt at have andet end "dansk og matematik" som udover idræt er de eneste fag de som sådan har haft sidste år i 0.klasse.
Hans timeplan består udover disse tre fag af musik, natur/teknik og kristendom. Det var da i sidstnævnte fag at vores store dreng allerede er blevet godt forarget over at hans lærer fortæller ham nogle ting der absolut IKKE passer.
Forklaringen er at de forleden dag hørte om Adam, Eva og kundskabetstræ. En god historie, med en faktisk udmærket morale, men altså hvordan er det lige at mennesket kom på jorden? Ja min søn fortalte da ved aftensmaden at han ikke kunne forstå denne historie, for alle vidste jo godt at dinusaurer er de første på jorden, dernæst aberne og dem kom vi jo efter... hmmm ja dejlige søn, du har jo fuldkommen ret, men hvordan forklare man lige hvad forskellen er på disse to fortællinger? Det ville jo være forkert at sige at hans lærer har ret, når han nu kender til evolutionsteorien... men også forkert at sige det ikke er sandt, for at tror på at når man dør, ja så kommer man jo op i himlen til Gud der passer på en deroppe....
Stort dilemma, men mon ikke vi alle har dette dilemma når man tænker over det?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar